Perpignan


Perpignan

Perpignan (Perpinyà på catalansk) er hovedbyen i departementet Pyrénées-Orientales og tidligere hovedby i den gamle Roussillon Provins. Perpignan er smukt beliggende på kystsletten ved floden Têt nær dennes udmunding i Middelhavet. Et ferieophold i Pyrénées-Orientales giver mulighed for at gå på opdagelse i Mallorca-kongernes gamle hovedstad, Perpignan. Hele området byder på fantastiske muligheder for spændende udflugter i det bjergrige bagland eller for adskillige udendørsaktiviteter såsom klatring og canyon hiking, vandring, riverrafting, ridning og ski samt alle former for vandsport, golf og meget meget mere. Perpignan ligger desuden kun godt 35 km nord for den spanske grænse.

Å genom Perpignan

Perpignan er en gammel, historisk by, som i årenes løb har været kastebold mellem det rivaliserende Frankrig og Spanien og de dengang så mægtige Mallorca-konger.

Det økonomiske og historiske højdepunkt lå i perioden 1276-1344, hvor byen var hovedstad for kongeriget Mallorca, som også dækkede dele af Nordspanien. I dag er det en levende og interessant by med et udpræget catalansk islæt.
Perpignan logo

Catalonien forbindes oftest med Spanien, og ca.

90 % af regionen ligger da også syd for grænsen med hovedbyen Barcelona, men i denne del af Sydfrankrig opfatter man også sig selv som catalaner. Perpignan er hovedbyen i den franske del af Catalonien. Her holdes den gamle catalanske kultur i hævd, blandt andet i form af den catalanske nationaldans, La Sardana, og den traditionelle musik, La Cobla. Al offentlig administration foregår på både catalansk og fransk, og der undervises i catalansk i skolerne. Det catalanske køkken er naturligvis også en integreret del af regionens kultur.
Le Castillet i Perpignan

Perpignan byder på en yderst interessant gammel bydel med smalle middelalderlige gader, historiske bygninger og museer.

Et godt sted at starte er ved byens imponerende vartegn Le CastilletPlace de la Victoire. Le Castillet blev bygget i 1397 som byport og har senere fungeret som statsfængsel. I dag huser Le Castillet et interessant lille museum over Roussillons catalanske kultur. Øverst oppe er der fantastiske panoramaudsigter med det majestætiske Canigou bjerg mod syd og den højtliggende gamle katarborg, Chateau de Quéribus, mod nordvest.
Place de la Loge

Et stykke nede ad Rue Louis-Blanc kommer man til Place de la Loge med en af byens mest interessante bygninger, Loge de Mer, en gammel havne- og børsbygning fra 1400-tallet.

Lige ved siden af ligger rådhuset med sine fantastiske porte i smedjejern og Maillols statue af La Méditerranée i den indre gård samt 1500-tals bygningen Palais de la Députation, som tidligere var parlamentsbygning for Roussillon.
Procession de la Sanch

Fra Place de la Loge løber Rue St-Jean ned til Saint Jean-katedralen på Place Gambetta.

Katedralen blev opført fra 1324-1509 og har et højalter i hvidt marmor. Katedralen har et meget specielt ydre, hvilket skyldes de skiftende bygherrer. Den rummer for øvrigt en stor samling relikvier, religiøse skulpturer og malerier. Syd for katedralen finder man Campo Santo, en af Frankrigs ældste kirkegårde, som er mere end 600 år gammel. Et stykke syd for katedralen inde i araber/sigøjner kvarteret ligger den elegante, catalanske Saint-Jacques kirke oppe på en lille bakke. I Catalonien fejres påsken ved gennemførelsen af langfredagsprocessionen, Procession de la Sanch, der har fundet sted siden 1400-tallet. Processionen, som udgår fra Saint-Jacques kirken, finder sted i stilhed, kun til lyden af tamburinens monotone klang og stille sang.
Palais des Rois de Majorque

I den sydlige udkant af den gamle bydel ligger det imponerende Palais des Rois de Majorque, Mallorca kongernes palads fra 1284, som er omgivet af vældige fæstningsanlæg.

Det er byens stolthed og det mest interessante bygningsværk. Den surrealistiske kunstner Salvador Dalí, som var født i Figueres, nord for Barcelona og ikke langt fra den spansk/franske grænse, gæstede i 1963 Perpignans banegård og mente efterfølgende, at det var universets centrum, Le centre du monde. Her fandt han inspiration til flere af sine mesterværker. En udflugt til det smukke Salvador-Dali museum i Figueres kan for øvrigt varmt anbefales.

Vi har 3 feriehuse i eller i nærheten Perpignan

Frankrike > Languedoc-Roussillon > Villalejl. Elne
Ref.nr. 66.190
Leiligheter i Languedoc-Roussillon, Sør-Frankrike

Villalejl. Elne

Boligen er beliggende i fredelige omgivelser for foden af massif des Albères. Lejligheden er beliggende på 1. sal – helt uafhængigt af ejerne, der... Les mere

Personer 8
Pool
140 m2
Soverom 4
Umiddelbar bekreftelse
Fra 6.500 DKK
  Vis bolig  
 
Frankrike > Languedoc-Roussillon > Flot byhus i Latour de France
Ref.nr. 66.720
Sommerhus i Languedoc-Roussillon, Sør-Frankrike

Flot byhus i Latour de France

Flot restaureret byhus beliggende i rolige omgivelser i den lille landsby Latour de France med udsigt over dalen og landsbyen. Boligen ligger 20 km... Les mere

Personer 5
120 m2
Soverom 3
Umiddelbar bekreftelse
Fra 2.950 DKK
  Vis bolig  
 
Frankrike > Languedoc-Roussillon > cc
Ref.nr. 66.182
Sommerhus i Languedoc-Roussillon, Sør-Frankrike

cc

cc Les mere

Personer 6-8
Pool
160 m2
Soverom 4
Umiddelbar bekreftelse
Fra 10.825 DKK
  Vis bolig  
Provacances | Sjællandsgade 10b | DK-7100 vejle | Tel. +45 96 70 60 00 | Fax +45 75 71 20 66 | CVR-nr: 28986009 |

Kontakt Provacances

Ditt navn
Din e-mail
Subject
Melding
Spam beskyttelse Hva er 3+6?    
 
Takk for at du kontakter oss. Vil vil kontakte deg så snart som mulig.