Salon-de-Provence


Salon-de-Provence
Salon-de-Provence kalder sig gerne Provences korsvej, og det er ikke helt forkert. Inden for 50 km ligger Arles mod vest, Avignon mod nord, Aix mod øst og Marseille mod syd. Et ferieophold i Salon-de-Provence byder på fantastiske naturoplevelser i de meget frodige og bjergrige omgivelser. Byen ligger i hjertet af et olivenområde og er Frankrigs største marked for olivenolie. Her er gode muligheder for at gå på opdagelse i det provencalske bagland og området byder på adskillige former for udendørsaktiviteter, herunder vandreture, kanosejlads, ridning, lystfiskeri, mountain biking, badning eller golf.

Aktiviteter i Salon-de-Provence

  • Tennis.
  • Pétanque.
  • Offentlig svømmehal.
  • Vindsurfing (Camarque).
  • Kanosejlads.
  • Ridning.
  • Lystfiskeri.
  • Mountain biking.
  • Vandreture.
  • Golf - Der ligger et væld af golfbaner i området Bouches du Rhône og adskillige i de nærliggende departementer Gard og Vaucluse. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.

Severdigheter i Salon-de-Provence

  • Indgangsportalen til klokketårnet fra det 18. århundrede.
  • Rådhuset fra det 17. århundrede.
  • La fontaine Moussue fra det 18. århundrede.
  • St. Michel kirken fra det 13. århundrede.
  • St. Laurent kirken fra det 15. århundrede, hvor Nostradamus ligger begravet.
  • Château de l’Empéri, som huser Frankrigs største militærmuseum.
  • Le musée Grévin de Provence: Historisk museum, krigsmuseum og voksmuseum.
<i>La Porte de l'Horloge</i>

Den middelalderlige bydel, som ligger på toppen af en lille bakke, domineres af et barsk udseende slot, Château de l’Emperi, der er tidligere residens for ærkebiskopperne i Arles.

Slottet, der blev opført mellem det 10. og 16. århundrede, fremstår i dag i perfekt stand. Slottet huser Frankrigs største militærmuseum.
Salon-de Provence

Salon-de-Provence er en af de ældste byer i Provence.

Den gamle bydel er yderst charmerende med smalle, snoede gader, idylliske pladser omgivet af skyggefulde platantræer i en varm og typisk provencalsk atmosfære. Det var bl.a. her astrologen og mystikeren Nostradamus boede og skrev sin berømte bog om spådomme. Hans hus i den gamle bydel huser et lille museum over hans liv og levned.
Nostradamus' bog om spådomme

I den gamle bydel finder man ligeledes den smukke, romanske Eglise St-Michel, bygget i årene 1220-1239.

Kirken har to tårne, det ene blev opført sammen med kirken, hvorimod det andet først kom til i det 15. århundrede. Lidt uden for den gamle bykerne finder man kirken St. Laurent, der blev bygget mellem 1344 og 1480, samt resterne fra det oprindelige citadel. Det er i St. Laurent kirken, at man finder Nostradamus’ grav.
Provacances | Sjællandsgade 10b | DK-7100 vejle | Tel. +45 96 70 60 00 | Fax +45 75 71 20 66 | CVR-nr: 28986009 |

Kontakt Provacances

Ditt navn
Din e-mail
Subject
Melding
Spam beskyttelse Hva er 3+6?    
 
Takk for at du kontakter oss. Vil vil kontakte deg så snart som mulig.