I Buis-les-Baronnies er der gode muligheder for afslapning i pragtfulde omgivelser og/eller en spændende aktivitetsferie med sport og interessante udflugter.
Et ferieophold i Buis-les-Baronnies byder således på adskillige former for sportsaktiviteter, herunder bl.a. golf, vandreture, cykling, ski, ridning, klatring og paraglidning. Buis-les-Baronnies ligger desuden lige nord for det meget berømte og sagnomspundne bjerg, Mont Ventoux.
Buis-les-Baronnies er desuden et meget kendt sted indenfor klatresporten, og byen tiltrækker hvert år et stort antal klatrere fra ind- og udland.
Det er et kæmpestort klatreområde med Gorges d’Ubrieux og Rocher de Saint-Julien som de vigtigste steder, der byder på et utal af boltede ruter, perfekt til sportsklatring både for nybegyndere og øvede.