Villa i Mugello provinsen
Denne villa fra midten af det 18. Århundrede er nyligt renoveret og opdelt i to store lejligheder, som hver dækker over en etage – lejlighederne kan lejes samlet eller hver for sig. På grunden er der et kapel fra samme tid, som er lavet om til en bolig med soveplads til 2 personer. Den store swimmingpool er beliggende i en stor have, hvorfra der er udsigt ud over dalene i alle retninger. Her er der udendørs spisemøbler, havemøbler og liggestole til alle gæster.
Emilia Romagna er en region kendt for god madlavning: Tortellini, Parma skinke, Bolognese sauce, ravioli er fra denne region. I landsbyen Tredozio for foden af bakken er der restaurant med Michelin stjerner. Kokken her kan man hyrre til at lave middag i villaen. Tredozio er også vært for koncerter om sommeren med alt fra Jazz musik til kammerorkestre. I landsbyen er der tennisbaner, butikker og restauranter.
Villaen indeholder i alt syv soveværelser med flot udsigt fra alle værelserne.
Lejligheden i stueplan: Et soveværelse med dobbeltseng og to soveværelser med to enkeltsenge samt 2 badeværelser med kar/bruser og toilet. Charmerende opholdsstue, køkken/alrum med udgang til terrasse. Fra stueplan er der indvendig opgang til 1. sal.
Lejligheden på 1. sal: Et soveværelse med dobbeltseng og tre soveværelser med to enkeltsenge (herunder mezzanin med soveværelse) samt 2 badeværelser med kar/bruser og toilet. Opholdsstue centralt i lejligheden, spisestue (spisebord med plads til 12 personer) og køkken.
Husets indretning gør det velegnet til større grupper. Alle rum er flot dekoreret, hvilket giver rummene varme og gør dem indbydende.
|