Feriebolig i Sumpetar
Denne flotte villa ligger højt hævet og byder på flotte panoramaudsigter udover havet og øen Brac. Villaen er beliggende i udkanten af den gamle bydel i Sumpetar, 22 km syd for Split, i den centrale del af Dalmatien. Sumpetars gamle bydel består kun af nogle ganske få stenhuse, en gammel kirke og nogle brostensbelagte gader. Den nærmeste strand ligger blot 10 minutters kørsel herfra i Sumpetars nyere bydel, hvor der er en bar og en fin restaurant, Poseidon, med udendørs servering. I Duce, som ligger 5 minutters kørsel herfra, finder man en anden fin strand med småsten. Her er ligeledes en god restaurant, Bracera, med flot udsigt udover havet. Brela, som ligger 25 km syd herfor, byder ligeledes på en fin strand med barer og restauranter. Den nærliggende Cetina flod byder desuden på fine muligheder for forskellige former for udendørsaktiviteter herunder bl.a. rafting, kano sejlads og trekking.
Villaen, som er beliggende på en 1000 m2 stor grund, tilbyder følgende: kombineret opholds/spisestue i forbindelse med lille åbent køkken, 2 soveværelser, hver med 1 dobbeltseng, 1 soveværelse med 2 enkeltsenge, 1 badeværelse med bruser samt 1 separat toilet. Fra stuen er der udgang til terrasse og poolområde med flotte panoramaudsigter udover havet. Her forefindes havemøbler, liggestole samt en udendørsbruser. Fra terrassen fører en udendørs trappe op til 2. salen, hvor man ligeledes finder en terrasse med havemøbler. Herfra går man ind i en kombineret opholds-/spisestue i forbindelse med lille åbent køkken, 2 soveværelser, hver med 1 dobbeltseng, 1 soveværelse med 2 enkeltsenge, 1 badeværelse med bruser samt 1 separat toilet. Parkering 50 meter fra villaen.
|