Beaumes-de-Venise er beliggende for foden af bjergkæden Dentelles de Montmirail. Beaumes-de-Venise er først og fremmest kendt for sine fremragende vine, det gælder både dens meget berømte muscat vin samt dens røde Côte du Rhône vine. Beaumes-de-Venise byder på en flot gammel bydel med velrestaurerede huse, gamle fontæner og fæstningsmure. I byen finder man desuden ruinerne fra et gammelt feudalt slot fra det 12. århundrede, et kapel fra det 11 og 12. århundrede, forhistoriske grotter samt en gammel olivenmølle.