Den hellige by Stes-Maries-de-la-Mer er beliggende midt i det store marskområde, Camarque, og lige ud til Middelhavet. Det var her ifølge legenden, at de hellige Maria’er: Maria Jacoby (søster til Jomfru Maria), Maria Magdelene, Maria Salome (mor til Jacob og Johannes), Marta, den genopstandne Lazarus og deres tjenerinde Sarah fra Egypten reddede sig i land efter at have lidt skibbrud på kysten ud for Camarque. Efter deres død blev stedet genstand for pilgrimsrejser. Det omfatter både troende katolikker men også sigøjnere, som hvert år den 24. og 25. maj valfarter til dette sted for at hylde deres helgeninde, tjenerinden Sarah. Stes-Maries-de-la-Mer byder på en fantastisk flot sandstrand.