Ferieboliger Aude
Departementet Aude grænser op til departementerne Pyrénées-Orientales, Ariège, Haute-Garonne, Tarn og Hérault. Aude strækker sig således fra Middelhavet i øst til Castelnaudary i vest, fra Montagne Noire i nord til Pyrénées Audoises i syd.
Les mere om Aude Alle feriehus i AudeCarcassonne er hovedbyen i departementet Aude. Det er en af verdens mest bemærkelsesværdige byer og byder på en af Frankrigs største seværdigheder, Europas bedst bevarede middelalderlige fæstningsanlæg, la Cité de Carcassonne. Narbonne er en anden af hovedbyerne i Aude. Den havde sin storhedstid under Romerne, der anlagde byen i år 200 f.kr. Byen er først og fremmest forbundet med det imponerende ærkebispepalæ fra det 13. århundrede. Af andre byer og områder, som er et besøg værd, skal nævnes: Limoux, Quillan, Lézignan, Corbières, Lagrasse, Sigean og Leucrate.
Limoux er beliggende i Haute Vallée de l’Aude, 24 km syd for Carcassonne. Den er først og fremmest kendt for sin fremstilling af egnens specialitet, la Blanquette de Limoux, en mousserende vin, som næsten ikke er til at skelne fra Champagne og er højt klassificeret. Quillan er en lille, charmerende landsby, beliggende 27 km længere mod syd, ligeledes i Haute Vallée de l’Aude. Lézignan-Corbières er beliggende på hovedlandevejen mellem Carcassonne og Narbonne. Den er hovedbyen i les Cobières. Lagrasse er en lille befæstet landsby, beliggende i hjertet af les Corbières. Den er så fængslende, at den er mere end blot et overfladisk besøg værd. Sigean er beliggende 18 km syd for Narbonne. Byens største attraktion er et stort afrikansk naturreservat. Leucate er en charmerende bjergby, som er beliggende 30 km syd for Narbonne. Byen har spredt sig helt ud til kysten under navnet Laucate-Plage, som er et populært feriested.
Les Corbières er det område, der strækker sig mellem Carcassonne og Narbonne mod nord, Carcassonne og Quillan mod vest, det nordligste af Pyrenæerne mod syd og Middelhavet mod øst. Vidunderlige og afvekslende landskaber, en vinappellation, der har arbejdet sig op blandt de store, katarernes land med borgruiner på forrevne klippetoppe. Her er nok at tage fat på. Dette område er i høj grad præget af katarernes historie og byder på et utal af spændende katarborge, herunder først og fremmest: Quéribus og Peyrepertuse
Klimaet i Aude er meget forskelligt, alt afhængig af i hvilken del af departementet man befinder sig. Montagne Noire i nord og Pays de Sault i syd har ”bjergklima” med meget lave temperaturer om vinteren og knap så høje temperaturer om sommeren. I den vestlige del af departementet er klimaet under indflydelse af Aquitaine i vest med meget omfattende nedbør, mens klimaet i den østlige del af departementet har tempereret kystklima med høje temperaturer om sommeren og et forholdsvis mildt vejr om vinteren. Områderne, Limouxin, Carcassonnais og Razès, i den centrale del af departementet, er ofte udsat for kraftige vinde. Aude er desuden det departement i Frankrig, hvor det blæser allermest.
Gruissan er en af de smukkeste landsbyer i området. Den gamle bydel er smukt anlagt rundt om et højere liggende tårn. Tour Barberousse er resterne af det gamle Château de Gruissan, som blev opført i slutningen af det 10. århundrede på en stejl, dominerende klippe med henblik på at overvåge farvandet ud for Narbonne og beskytte byen mod angreb fra...
Narbonne er den ældste romerske koloni i Gallien. Den blev grundlagt i år 118 f.kr. under navnet Colonia Narbo Martius som handelsstation på Via Domitia, den første romerske vej i Gallien, som forbandt Italien og Spanien. Pga. sin strategisk gode beliggenhed blev Narbonne, som hovedbyen i den romerske provins Narbonesis, en af de vigtigste byer i...
Julius Cæsar førte som bekendt krig i Gallian, og det var ham, der så Carcassonne-højens strategiske muligheder. Romerne anlagde et militært støttepunkt på stedet omkring år 100 f.kr. under navnet Colonia Julia Carcaso, som senere blev til Carcasum. Størstedelen af de lavtliggende gange i den nordlige del af fæstningen daterer tilbage til den...
Limoux er tidligere højborg for katarerne, og man kan sige, at byens indbyggere les Limouxins har bevaret en vis portion kætteri i sig. Her praktiseres nemlig med stor begejstring le jeu à XIII, en form for rugby, som i Sydvestfrankrig ligeledes går under navnene rugby hérétique eller sport des cathares. Dette skal ses i modsætning til, at alm....
34.200 | Feriehus Cap d'Agde - Agde, Frankrike