Departementet Drôme er smukt beliggende mellem Rhône dalen i vest og Alpernes forbjerge i øst. De mest indtagende og naturskønne egne finder man nærmest Rhône- dalen og i den sydlige del af departementet. Kendetegnende for Drôme er de smukke, grønklædte landskaber med lave, milde bjerge og frodige dale. Store marker med blomstrende frugttræer i hvide og rosa nuancer, lavendler, olivenlunde og berømte vinmarker præger dette storslåede landskab.
Les mere om Drôme Alle feriehus i DrômeOmrådet byder desuden på gamle slotte, charmerende middelalderlandsbyer med gamle stenhuse, små, snoede gader og skyggefulde pladser, et spændende køkken, gode vine og masser af frisk luft.
Med sin smukke natur er Drôme departementet et oplagt emne for naturelskeren. Drôme tilbyder mere end 10.000 km afmærkede vandrestier, der gør det muligt at opleve Drôme's mange facetter på enhver årstid. Drôme byder udover vandreture på en lang række andre udendørsaktiviteter, herunder cykel- og mountainbiketure, ridning, klatring, kano, kajak, sejlsport, badning, fiskeri, golf, luftsport, vintersport, huleudforskning mm.
Vore huse i Drôme er beliggende i og omkring middelalderlandsbyen Nyons, der er en af hovedbyerne i området. Nyons er først og fremmest kendt for sin meget frugtbare jord, sit helt specielle lys og sit milde klima med 300 solskinsdage om året.
Klimaet i Drôme er meget forskelligt alt afhængig af hvor i departementet man befinder sig. Det kan groft sagt opdeles i tre forskellige slags klima: Nord for Valence har man tempereret fastlandsklima. I Vercours og Diois har man bjergklima og mild tempereret kystklima syd for Valence.
Montbrun-les-Bains, der er kåret som en af de smukkeste landsbyer i Frankrig, er yderst interessant med mange historiske og kulturelle minder. En tur igennem den gamle bydel er som et blik tilbage i tiden. Øverst i byen dominerer resterne af byens gamle Château Dupuy-Montbrun fra det 16. århundrede. La Porte de l’Horloge på Place du beffroi...
Nyons er smukt beliggende i hjertet af Drôme Provençale på grænsen mellem lavland og bjerge. Mod øst rejser foralperne sig til højder på 1000 meter eller mere, og mod vest skifter landskabet karakter til et mere sletteagtigt landskab ned mod Rhône. Nyons er med sine 6500 indbyggere en af hovedbyerne i området. Byen er beliggende i 270 meters...
St-Restitut er smukt beliggende lige øst for Rhône dalen og ikke langt fra det legendariske bjerg Mont Ventoux. Byen er fuldstændig omgivet af grønne fyrretræer, timian og vild lavendel. St-Restitut byder på smalle, snoede gader, små skyggefulde pladser, gamle, næsten hvide eller okkergule stenhuse med skodder i sart grøn eller blå samt resterne...
I Buis-les-Baronnies er der gode muligheder for afslapning i pragtfulde omgivelser og/eller en spændende aktivitetsferie med sport og interessante udflugter. Et ferieophold i Buis-les-Baronnies byder således på adskillige former for sportsaktiviteter, herunder bl.a. golf, vandreture, cykling, ski, ridning, klatring og paraglidning....
06.229 | Feriehus Tourrettes-sur-Loup, Frankrike
83.640 | Feriehus Ste-Maxime, Frankrike
84.099 | Feriehus Villeneuve-lès-Avignon, Frankrike
06.728 | Feriehus Châteauneuf-de-Grasse, Frankrike
En utrolig spændende by med megen atmosfære beliggende i departementet Bouches-du-Rhône. Den gamle bydel ligger i hjertet af Arles og byder først og fremmest på et utal af romerske minder. Byens største seværdighed er Les Arènes, et romersk amfiteater fra det 1. århundrede e.kr. I byen finder man ligeledes et romersk teater fra det 1. århundrede f.kr, Théâtre Antique, der ofte bruges som kulisse i forbindelse med byens mange kulturelle arrangementer, romerske bade fra det 4. århundrede samt en domkirke fra det 12. århundrede med tilhørende klostergård.
Aubagne ligger øst for Marseille og lidt inde i landet. Byen er især kendt for at være den provencalske forfatter Marcel Pagnols fødeby. Pagnol-selskabet har afstukket en gårute af 3 timers varighed i det bakkede landskab omkring byen. Turen fører en rundt til de steder Pagnol har beskrevet i sine bøger, og hvor bøgerne er filmatiseret.
Middelalderbyen Avignon er hovedby i departementet Vaucluse. Den indre by er stadig omsluttet af sine 5 km lange fæstningsmure med 39 tårne og syv porte. Avignon har meget at byde på. Byens største seværdighed er uden tvivl det mægtige pavepalads, som troner højt over Rhône floden. Pga. uroligheder og anarki foretrak paverne Avignon frem for Rom i næsten hundrede år (1309-77). En anden af Avignons berømte seværdigheder er Pont St-Benezet, der blev udødeliggjort i børnesangen Sur le Pont d’Avignon.
Meget populær middelalderlandsby beliggende i departementet Alpes Maritimes, som er mest kendt for sine glasting med luftblærer. Her finder man ligeledes et meget interessant Fernand Léger-museum.
Cagnes-sur-Mer, der er beliggende mellem Nice og Antibes, byder først og fremmest på en smuk gammel befæstet bydel, Haut-de-Cagnes, som er højt beliggende på toppen af et mindre bjerg. Byen er gennemskåret af stejle, snoede gyder og trappeopgange og masser af små, idylliske pladser. Øverst oppe i byen finder man den gamle Grimaldiborg fra det 14. århundrede.
Den mest mondæne by ved den franske riviera med den lange, elegante strandpromenade La Croisette og det luksuriøse Hotel Carlton. Ud for Cannes finder man den lille øgruppe, Îles de Lérins, som omfatter øerne Ste Marguerite og St-Honoret. To meget charmerende småøer med blomstrende flora. Ste Marguerite, som er den første af de to øer, er næsten dækket af fyrreskov. Den er især kendt, fordi det var her ”Manden med jernmasken”, hvis sande identitet ikke kendes den dag i dag, sad indespærret. På St-Honoret ligger der et meget flot gammelt kloster fra det 11. århundrede. St-Honoret var før i tiden et religiøst centrum for hele Sydeuropa og ejede det meste af jorden langs middelhavskysten, herunder Cannes. Der bor stadig munke på øen. Et museum og en kirke er åbent for besøgende.
Cassis er et charmerende, lille fiskerleje, beliggende mellem to storslåede fredede naturområder: Cap Canaille, som med sine 416 meter er Europas største klippemassiv, og les Calanques, en fredet klippekyst, der går fra Cassis til Marseille. Den udgøres af tolv smalle og dybe vige med krystalklart vand. I bunden af disse vige er der små hyggelige strande. Fra havnen går der turbåde flere gange dagligt. Les Calanques er et absolut must. Det anbefales for øvrigt at køre op ad Route des Crètes, som slynger sig op og ned og ender nede i la Ciotat. Her får man den ene panoramaudsigt efter den anden – helt fantastisk.
Cavaillon er Frankrigs største køkkenhave, som først og fremmest er kendt for sine gode meloner. Det lokale marked konkurrerer med markedet i Apt om pladsen som det største marked i Vaucluse. Den gamle bydel i Cavaillon byder på snoede gader, små, blomsterfulde pladser, velrestaurerede huse, en af Europas smukkeste synagoger fra det 18. århundrede, et jødisk museum, en katedral fra det 12. århundrede med tilhørende kloster samt en romersk triumfbue fra det 1. århundrede e.kr.
Er næsten vokset helt sammen med nabobyen St. Raphaël. I Fréjus finder man en karakteristisk fransk strandpromenade med hyggelige, små caféer og et væld af restauranter, barer og diskoteker, som syder af liv hver aften. Lystbådehavnen i Fréjus er det naturlige samlingspunkt om aftenen. Her er ægte stemning og atmosfære. Der findes desuden en del romerske minder i byen, bl.a. en mindre arena, der stadig bruges til koncerter og tyrefægtninger. I Fréjus finder man desuden en stor forlystelsespark med vandland.
Golfe-Juan, som ligger mellem Cannes og Antibes, byder først og fremmest på en af de allerbedste strande på den franske Middelhavskyst, en flot marina, restauranter, caféer og butikker. Det var bl.a. her Napoleon gik i land i 1815, da han var flygtet fra Elba. I Golfe- Juan finder man ligeledes en 5 hektar stor offentlig park, Exflora Park, som viser forskellige slags haver fra middelhavsområdet, sådan som de så ud i romertiden og i det overdådige 19. århundrede.
Ligger på grænsen mellem Alpes-de-Haute-Provence og Var. De betagende slugter Gorges du Verdon er et af Europas største naturfænomener - en helt fantastisk oplevelse, som man ikke bør være foruden. Verdon-floden, som skærer sig op til 700 meter ned i klippen, byder på vandreture, bjergbestigning, kanosejlads og rafting.
Frankrigs parfumecentrum med fremstilling af parfumeekstrakt og essenser. Grasse er smukt beliggende i 333 meters højde i baglandet ved Cannes. Den gamle bydel er meget spændende med en stor labyrint af gader og snævre passager. Her ligger der et utal af små, interessante butikker.
Istres er smukt beliggende ved den store indsø Etang de Berre midt imellem Marseille og Camarque. Den gamle bydel, der ligger midt i byen, er yderst charmerende og typisk provencalsk med smalle, snoede gader, gamle stenhuse og skyggefulde pladser. I byen finder man desuden adskillige hyggelige parker og blomsterfulde avenuer. Udsigtstårnet i kirken Notre Dame de Beauvoir tilbyder en fremragende panoraudsigt udover byen og nærliggende omgivelser.
Camarque ligger direkte syd for Arles, og selv om dette område officielt hører ind under departementet Bouches-du-Rhône, er det en helt anden verden man kommer ind i. Camarque adskiller sig fuldstændigt fra alle andre områder i Provence. Camarque er et af Europas største vådområder, som dækker et areal på ca. 140.000 ha. Dette sumpede område danner de perfekte betingelser for et af Frankrigs største fuglereservater. Camarque er en spændende verden med ægte cowboys, halvvilde heste, sorte tyre, flamingoer, store saltstepper og rismarker.
La Ciotat er smukt beliggende ved en bugt og bag klippefremspring. Ligesom Cassis har la Ciotat også et par calanques, men de er dog ikke så interessante som dem ved Cassis. Den gamle by med sine mange historiske monumenter vidner om en rig fortid. Det var her de berømte Lumière brødre, med deres opfindelse af kinematografen i 1899, skabte grundlaget for nutidens filmkameraer. I La Ciotat finder man ligeledes verdens allerførste biograf fra 1895.
Le Cannet er højt beliggende lige ovenover Cannes, hvorfor der herfra er en fantastisk panoramaudsigt udover Cannes bugten og øgruppen, Îles de Lérins. Le Cannet er især kendt for at være et kunstnerkvarter, og gadebilledet domineres af kunstværksteder og gallerier. Det er en utrolig hyggelig og malerisk gammel by med velrestaurerede huse, smalle, stejle gader med et utal af små, hyggelige restauranter og caféer.
Mandelieu-la-Napoule er en badeby beliggende mellem Cannes og Fréjus. Den byder på gode strande, en flot marina, masser af restauranter og caféer samt et utal af vandaktiviteter.
Manosque er en travl industriby, der huser Frankrigs nationale atomforskningscenter, Cadarache. Dette har bevirket, at mange videnskabsfolk og deres familier har slået sig ned i byen, hvilket har været med til at give byen et dynamisk og moderne præg. Heldigvis har dette ikke har ødelagt byens middelalderlige karakter. To porte fra 1100-tallet fører ind til den yderst interessante, gamle bydel, der er fodgængerområde. Den gamle bydel byder på snævre, overdækkede gader, små hyggelige pladser og gamle stenhuse samt en smuk gammel kirke med det sædvanlige provencalske smedjejernstårn i toppen. Det var bl.a. her i byen, at den store provencalske forfatter Jean Giono boede hele sit liv og skrev sine bøger om det møjsommelige liv i det høje Provence. I Centre Jean Giono berettes hans livshistorie.
Marseille er Frankrigs tredjestørste og ældste by og indtager i dag rollen som den vigtigste havneby. Til trods for hvad mange tror, er Marseille en yderst fascinerende by. Den gamle havn i Marseille, Vieux port, er en spændende seværdighed med masser af liv samt et utal af restauranter. Her kan man bl.a. indtage Marseille’s verdensberømte fiskesuppe, la Bouillabaisse, der serveres med al fisken i plus diverse skaldyr.
Fyrstedømmet Monaco (31.842 indb.) er en suveræn stat beliggende ud til Middelhavet og omkranset af det franske departement Alpes Maritimes. Med en udstrækning på 2 km² er Monaco verdens mindste land. Monaco har fået tilnavnet Middelhavets Manhatten. Det er tæt besat med skyskrabere og pragtvillaer. Monaco er et konstitutionelt monarki og fyrst Alberts familie, Grimaldierne, har regeret Monaco siden 1297. Monaco består af tre sammenvoksede byer: Den gamle bydel Monaco-Ville med fyrstepaladset på toppen af en klippe, Monte-Carlo med det meget berømte spillekasino og beboelseskvarteret la Condamine, som omfatter den store lystbådehavn.
Lubéron bjergene består af to bjergmassiver, Grand et Petit Lubéron, adskilt af en smal kløft Combe de Lourmarin. Hele området blev i 1977 udlagt til nationalpark. Området dækker 120.000 ha og strækker sig fra Cavaillon i vest til Manosque i øst og fra Gordes i nord til Pertuis i syd. Det er et fantastisk område med uspoleret natur, perfekt til vandre- eller cykelture.
Fantastisk middelalderbjerglandsby med smuk beliggenhed. Her finder man ligeledes et af de mest populære spisesteder i Frankrig, Moulin de Mougins.
Hovedbyen i departementet Alpes Maritimes, Frankrigs femtestørste by og den vigtigste by ved rivieraen. Berømt for sin smukke beliggenhed ved Baie des Anges og omgivet af bjerge. Nice byder først og fremmest på en meget interessant, gammel bydel, den smukke strandpromenade Promenade des Anglais, det moderne kunstmuseum samt Chagall og Matisse museer.
Byder først og fremmest på en kæmpemæssig basilika, hvor Maria Magdalene påstås at ligge begravet. Ifølge legenden led Maria sammen med sit hellige følge skibbrud og reddede sig i land på kysten ud for Camargue. Denne store basilika, opført mellem 1296 og 1532, regnes for at være et af de mest imponerende eksempler på gotisk arkitektur i Provence. Lidt syd for byen finder man den hule, hvor det påstås, at Maria Magdelene har tilbragt 30 år af sit liv, før hun døde i St-Maximin. Det kræver en god gåtur gennem tæt skov at nå frem til grotten. De gamle kvarterer i den middelalderlige bydel, som ligeledes er det jødiske kvarter, er meget hyggeligt at gå rundt i med sine gamle huse med facader fra det 13. århundrede samt de gamle fæstningsvolde fra det 14. århundrede.
Kunstnerbyen St-Paul-de-Vence er en af de smukkeste og mest pittoreske landsbyer i området. Her finder man bl.a. Auberge Colombe d’Or, en af Sydfrankrigs mest berømte restauranter.
Er næsten vokset helt sammen med nabobyen Fréjus. Har siden midten af 1800-tallet været et yndet feriested med fine sandstrande, marina og gode shoppingmuligheder. Det var her Napoleon gik i land, da han kom fra Egypten i 1799, og det samme gjorde de fransk-amerikanske styrker i 1944. En af de største seværdigheder i byen er en tempelridderkirke fra det 12. århundrede.
Denne by er en af de helt store perler i Bouches-du-Rhône. St-Rémy-de-Provence er især kendt, fordi den er utrolig rig på historiske og kulturelle minder. Her finder man bl.a. resterne fra den gallo-romanske by Comptoir de Glanum, grundlagt i det 3. århundrede f.kr, og senere brugt af romerne under Julius Cæsar. Der foretages stadig udgravninger på stedet. Les Antiques i udkanten af byen byder desuden på to enestående romerske bygningsværker, en triumfbue fra det 1. århundrede f.kr. samt et meget velbevaret mausoleum.
Oprindeligt et lille, ubetydeligt fiskerleje, indtil Brigitte Bardot, Françoise Sagan og andre berømtheder i 1950’erne opdagede stedet og i årene efter trak hele jetsettet med sig. Dette usædvanlige feriested tiltrækker i højsæsonen i august omkring 80.000 turister. Byen er på trods af det store cirkus om sommeren bestemt en oplevelse værd.
En yderst charmerende middelalderlandsby beliggende mellem Cannes og Nice kun 14 km fra kysten. Er især kendt for sin dyrkning af violer. Tourrettes-sur-Loup er bestemt et besøg værd.