Vaucluse ligger langs Rhône-floden mod vest og afgrænses mod syd af Durance og mod øst af Alpernes forland. En del af området er fladt og kaldes Comtat Venaissin. Mod syd ligger den imponerende bjergkæde Lubéron med den store, fredede og forholdsvist uberørte regionalpark, Parc Régional du Lubéron, og mod nord finder man de spændende Denteller-tinder. Størstedelen af området er dog dækket af en anden stor bjergkæde Plateau de Vaucluse, der mod nord afgrænses af det højeste bjerg i Provence, det legendariske Mont Ventoux (1912 m.) med den altid hvide top.
Les mere om Vaucluse Alle feriehus i VaucluseVaucluse byder på en lang række sportsaktiviteter, herunder bl.a. vandreture, klatring, ridning, kano og sejlads, cykling, paraglidning og golf. Man kan gå på opdagelse i den skønne natur, besøge idylliske middelalderlandsbyer såsom Gordes, der er indbegrebet af en provencalsk landsby og samtidig nok den mest interessante. Det er ligeledes i Vaucluse, at man kan besøge nogle af Frankrigs fineste vinkældre i Châteauneuf-du-Pape, eller man kan nyde områdets fine køkken med en overflod af krydderurter, frugt og grøntsager.
I Vaucluse får man oplevelser som Mont Ventoux, de blomstrende kirsebærtræer i Malaucène, de vidtstrakte lavandelmarker ved Sault og de kobberfarvede klipper i Roussillon. Det er også her man finder et af naturens største undere i Frankrig, nemlig Sorgue-flodens kraftige udspring i Fontaine de Vaucluse. Perlen i Vaucluse er den gamle, befæstede paveby Avignon med det imposante pavepalads. Arven efter romerne ses tydeligt i den gamle romerske by Orange med to af Europas fornemmeste monumenter fra romertiden: et romersk teater fra det 1. århundrede, som er det bedst bevarede antikke teater i verden samt en imponerende triumfbue fra samme periode eller i de store udgravningssteder i Vaison-la-Romaine. Carpentras er en anden romersk by, der fortjener opmærksomhed, også fordi Frankrigs ældste synagoge ligger her.
I Vaucluse finder man et mildt tempereret kystklima. Sommerperioden er varm med en middeltemperatur på 30 grader, mens vinteren er relativ kold med en middeltemperatur på 5 grader. Normalt er det regntid i løbet af efteråret og foråret, og det er ligeledes på denne tid af året, at man kan opleve den hårde vind, Mistralen.
Apt er kendt for sine lokale produkter af meget høj kvalitet, og byen kan da også bryste sig af at være klassificeret som ”site remarquable du gout” (et sted med fremragende smag). Apt har først og fremmest specialiseret sig i kandiserede frugter, trøfler, lervarer og lavendelessens på flasker. Det lokale marked i Apt tilbyder et rigt udvalg af...
Beaumes-de-Venise ligger godt beskyttet for Mistal-vinden nedenfor Dentellernes savtakkede bjergkam, og det er netop denne beliggenhed, der i århundreder har givet områdets lokale vinbønder fantastiske muligheder for vindyrkning. Det var grækerne, der i middelalderen bragte Muscat-druen til Beaumes-de-Venise, og det er Muscat-druen, der har gjort...
Bédoin kan prale af at være i besiddelse af en af de største (6300 ha) og mest interessante kommunale skove i Frankrig. Det er uden tvivl den mest varierende skov i Vaucluse med mere end 1200 forskellige former for vegetation. Der arrangeres adskillige vandreture for de, som ønsker at opleve områdets fauna og flora. Den mest bemærkelsesværdige...
Den gamle bydel, der er omgivet af store boulevarder, byder på smalle gader, velrestaurerede huse, store pladser, masser af forretninger, restauranter og barer. Carpentras havde i middelalderen et stort jødisk samfund. Som et minde fra denne tid finder man i Carpentras Frankrigs ældste synagoge, som stammer fra det 15. århundrede. I byen finder...
Caseneuve er ikke andet end en ganske lille prik på kortet, men den har på trods heraf masser at byde på. Det er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle gader, gamle stenhuse, hvælvede passager og gamle fæstningsmure. Nogle af de nyere huse er integreret i de gamle fæstningsmure, hvoraf tre originale tårne står tilbage. Byen domineres...
Byens største seværdighed er Sorgue-flodens udspring, der hører til blandt naturens største undere i Provence. I den lukkede dal over byen for foden af en 230 meter høj klippe bryder vandet frem som en fuldt færdig flod. Det er den kraftigste kilde i Frankrig og den femte mest kraftfulde i verden. Hvert år strømmer der 630 millioner kubikmeter...
Gordes er først og fremmest kendt for sin imponerende beliggenhed på toppen af en lille klippe. Ved første øjekast ser det ud, som om landsbyen hvert øjeblik kan styrte ned fra toppen af den klippe, som husene klamrer sig til. Men gennem århundreder har denne særprægede beliggenhed hjulpet meget til byens forsvar. Gordes har haft en yderst...
L’Isle-sur-la-Sorgue er først og fremmest kendt for sine mange brocante- og antikvitetsforretninger. To gange om året fra påske og frem til den 15. august udstiller mere end 500 antikvitetshandlere og marskandisere deres varer i forbindelse med de store arrangementer: les salons d’antiquaires et les foires internationales à la...
Le Barroux er en typisk provencalsk bjerglandsby med smalle, snoede gader, gamle velrestaurerede stenhuse, små skyggefulde pladser og adskillige gamle fontæner. Byen domineres af en kæmpemæssig borg, som oprindelig stammer helt tilbage fra det 12. århundrede. I det 16. århundrede blev den imidlertid omdannet til en meget smuk renæssanceborg, en...
Inden man ankommer til Maubec, hvis man kommer fra Robion i vest, vil man på afstand beundre det gamle Maubec beliggende midt imellem vinmarkerne. Den gamle bydel er typisk provencalsk og byder på gamle velrestaurerede stenhuse, smalle, snoede gader, gamle patinerede døre samt en barokkirke med tilhørende klokketårn fra det 18. århundrede.
Ménerbes er udråbt til en af de smukkeste landsbyer i Frankrig, og Ménerbes har da også formået at bevare en stor del af sine mange historiske og kulturelle minder fra en omtumlet fortid. Ménerbes var under religionskrigene i det 16. århundrede en protestantisk højborg. I Ménerbes finder man adskillige historiske bygningsværker: Herunder la...
I Mondragon finder man stadig resterne af byens middelalderlige forsvarsværker. I Rue du Moulin kan man se en port med skydeskår, som bærer Mondragon’s byvåben. Øverst oppe i byen finder man en middelalderborg, som, på trods af at den blev hårdt medtaget under religionskrigene, stadig er beboet. Borgens strategiske position gjorde den i stand til...
Orange er en utrolig spændende by med mange historiske og kulturelle levn. Orange byder først og fremmest på to af Europas fornemmeste monumenter fra romertiden: Théâtre Antique, et romersk teater fra det 1. århundrede, som er det bedst bevarede antikke teater i verden. Teatret er verdenskendt for sine kulturelle arrangementer: Les Chorégies...
Robion er en typisk provencalsk bjerglandsby med masser af charme. Robion byder på smalle gyder, stejle brostensbelagte trappegader, gamle stenhuse, små skyggefulde pladser, en meget smuk gammel fontæne omgivet af kæmpestore platantræer samt en stor gammel romansk kirke med et smukt klokketårn. I den øverste del af den gamle bydel finder man...
Roussillon er dekorativt anbragt på røde klipper omgivet af fyrreskove. Jorden ved Roussillon er rig på okker, som har været brudt i omkringliggende miner og været anvendt til maling, kosmetik og utallige andre formål lige siden romertiden. Hele området er domineret af røde, gule og brune klipper. Byen er yderst interessant med sine mange...
Sarrians er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle, snoede gader, gamle stenhuse og små, hyggelige pladser. Der er stadig rester tilbage af de gamle bymure. Nogle steder er husene bygget op imod murene andre steder direkte ovenpå deres fundament. I Sarrians finder man ligeledes en kirke fra år 1000 samt et château fra det 18....
Saumane-de-Vaucluse er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle, snoede gader, smukke stenhuse, fontæner samt rester fra de gamle fæstningsværker. Øverst oppe i byen dominerer en imponerende befæstet borg, Château de Saumane, som i sin tid blev overdraget onklen til den meget berømte franske forfatter Marquis de Sades. Borgen stammer...
Den gamle bydel i St-Roman-de-Malegarde er højt beliggende på toppen af en bakke. Det er en typisk provencalsk bjerglandsby med smalle, snoede gader og charmerende, gamle stenhuse. I landsbyen finder man bl.a. en kirke fra det 13. århundrede, hvis facade er prydet med et solur fra det 18. århundrede samt et malteserkors. Øverst oppe i byen finder...
St-Saturnin-lès-Apt er beliggende på den gamle romerske via Domitia, som blev anlagt i år 120 f.kr. for at forbinde Italien med Spanien. Dette var med til at tilføre byen stor kulturel og historisk rigdom. Øverst i byen dominerer resterne af et middelalderslot samt en gammel vindmølle fra det 17. århundrede. St-Saturnin-lès-Apt er en typisk...
I Vaison-la-Romaine findes der to arkæologiske udgravningssteder med et væld af historiske minder. En romersk bro fører over til den del af byen, hvor man finder udgravningerne. I den øverste udgravning er der ruiner, statuer, mosaikker og et smukt romersk teater, som er et af de bedst bevarede teatre fra kejser Augustus’ tid. Teatret bruges...
Villelaure er en typisk provencalsk landsby. Det er egentlig ikke fordi, den har så meget at byde på, men hvis man søger stilheden og nyder at udforske det smukke provencalske bagland, er Villelaure et perfekt udgangspunkt for ferien. I Villelaure finder man resterne af Château de Trésémines, som vidner om byens omtumlede fortid. Efter at have...
Avignon er en af de mest spændende byer i Sydfrankrig. Den indre by er stadig omsluttet af sine 5 km lange fæstningsværker med 39 tårne og syv porte. Inden for murene findes en kulturelt rig by med egen opera, universitet, udenlandske skoler og flere teaterkompagnier. Byens historiske centrum har siden 1995 været på UNESCO’s...
84.099 | Feriehus Villeneuve-lès-Avignon, Frankrike
84.257 | Feriehus Saint-Martin-de-Castillon, Frankrike
26.175 | Feriehus Mollans sur Ouvèze, Frankrike
84.275 | Feriehus Beaumes-de-Venise, Frankrike
06.229 | Feriehus Tourrettes-sur-Loup, Frankrike
En utrolig spændende by med megen atmosfære beliggende i departementet Bouches-du-Rhône. Den gamle bydel ligger i hjertet af Arles og byder først og fremmest på et utal af romerske minder. Byens største seværdighed er Les Arènes, et romersk amfiteater fra det 1. århundrede e.kr. I byen finder man ligeledes et romersk teater fra det 1. århundrede f.kr, Théâtre Antique, der ofte bruges som kulisse i forbindelse med byens mange kulturelle arrangementer, romerske bade fra det 4. århundrede samt en domkirke fra det 12. århundrede med tilhørende klostergård.
Aubagne ligger øst for Marseille og lidt inde i landet. Byen er især kendt for at være den provencalske forfatter Marcel Pagnols fødeby. Pagnol-selskabet har afstukket en gårute af 3 timers varighed i det bakkede landskab omkring byen. Turen fører en rundt til de steder Pagnol har beskrevet i sine bøger, og hvor bøgerne er filmatiseret.
Middelalderbyen Avignon er hovedby i departementet Vaucluse. Den indre by er stadig omsluttet af sine 5 km lange fæstningsmure med 39 tårne og syv porte. Avignon har meget at byde på. Byens største seværdighed er uden tvivl det mægtige pavepalads, som troner højt over Rhône floden. Pga. uroligheder og anarki foretrak paverne Avignon frem for Rom i næsten hundrede år (1309-77). En anden af Avignons berømte seværdigheder er Pont St-Benezet, der blev udødeliggjort i børnesangen Sur le Pont d’Avignon.
Meget populær middelalderlandsby beliggende i departementet Alpes Maritimes, som er mest kendt for sine glasting med luftblærer. Her finder man ligeledes et meget interessant Fernand Léger-museum.
Cagnes-sur-Mer, der er beliggende mellem Nice og Antibes, byder først og fremmest på en smuk gammel befæstet bydel, Haut-de-Cagnes, som er højt beliggende på toppen af et mindre bjerg. Byen er gennemskåret af stejle, snoede gyder og trappeopgange og masser af små, idylliske pladser. Øverst oppe i byen finder man den gamle Grimaldiborg fra det 14. århundrede.
Den mest mondæne by ved den franske riviera med den lange, elegante strandpromenade La Croisette og det luksuriøse Hotel Carlton. Ud for Cannes finder man den lille øgruppe, Îles de Lérins, som omfatter øerne Ste Marguerite og St-Honoret. To meget charmerende småøer med blomstrende flora. Ste Marguerite, som er den første af de to øer, er næsten dækket af fyrreskov. Den er især kendt, fordi det var her ”Manden med jernmasken”, hvis sande identitet ikke kendes den dag i dag, sad indespærret. På St-Honoret ligger der et meget flot gammelt kloster fra det 11. århundrede. St-Honoret var før i tiden et religiøst centrum for hele Sydeuropa og ejede det meste af jorden langs middelhavskysten, herunder Cannes. Der bor stadig munke på øen. Et museum og en kirke er åbent for besøgende.
Cassis er et charmerende, lille fiskerleje, beliggende mellem to storslåede fredede naturområder: Cap Canaille, som med sine 416 meter er Europas største klippemassiv, og les Calanques, en fredet klippekyst, der går fra Cassis til Marseille. Den udgøres af tolv smalle og dybe vige med krystalklart vand. I bunden af disse vige er der små hyggelige strande. Fra havnen går der turbåde flere gange dagligt. Les Calanques er et absolut must. Det anbefales for øvrigt at køre op ad Route des Crètes, som slynger sig op og ned og ender nede i la Ciotat. Her får man den ene panoramaudsigt efter den anden – helt fantastisk.
Cavaillon er Frankrigs største køkkenhave, som først og fremmest er kendt for sine gode meloner. Det lokale marked konkurrerer med markedet i Apt om pladsen som det største marked i Vaucluse. Den gamle bydel i Cavaillon byder på snoede gader, små, blomsterfulde pladser, velrestaurerede huse, en af Europas smukkeste synagoger fra det 18. århundrede, et jødisk museum, en katedral fra det 12. århundrede med tilhørende kloster samt en romersk triumfbue fra det 1. århundrede e.kr.
Er næsten vokset helt sammen med nabobyen St. Raphaël. I Fréjus finder man en karakteristisk fransk strandpromenade med hyggelige, små caféer og et væld af restauranter, barer og diskoteker, som syder af liv hver aften. Lystbådehavnen i Fréjus er det naturlige samlingspunkt om aftenen. Her er ægte stemning og atmosfære. Der findes desuden en del romerske minder i byen, bl.a. en mindre arena, der stadig bruges til koncerter og tyrefægtninger. I Fréjus finder man desuden en stor forlystelsespark med vandland.
Golfe-Juan, som ligger mellem Cannes og Antibes, byder først og fremmest på en af de allerbedste strande på den franske Middelhavskyst, en flot marina, restauranter, caféer og butikker. Det var bl.a. her Napoleon gik i land i 1815, da han var flygtet fra Elba. I Golfe- Juan finder man ligeledes en 5 hektar stor offentlig park, Exflora Park, som viser forskellige slags haver fra middelhavsområdet, sådan som de så ud i romertiden og i det overdådige 19. århundrede.
Ligger på grænsen mellem Alpes-de-Haute-Provence og Var. De betagende slugter Gorges du Verdon er et af Europas største naturfænomener - en helt fantastisk oplevelse, som man ikke bør være foruden. Verdon-floden, som skærer sig op til 700 meter ned i klippen, byder på vandreture, bjergbestigning, kanosejlads og rafting.
Frankrigs parfumecentrum med fremstilling af parfumeekstrakt og essenser. Grasse er smukt beliggende i 333 meters højde i baglandet ved Cannes. Den gamle bydel er meget spændende med en stor labyrint af gader og snævre passager. Her ligger der et utal af små, interessante butikker.
Istres er smukt beliggende ved den store indsø Etang de Berre midt imellem Marseille og Camarque. Den gamle bydel, der ligger midt i byen, er yderst charmerende og typisk provencalsk med smalle, snoede gader, gamle stenhuse og skyggefulde pladser. I byen finder man desuden adskillige hyggelige parker og blomsterfulde avenuer. Udsigtstårnet i kirken Notre Dame de Beauvoir tilbyder en fremragende panoraudsigt udover byen og nærliggende omgivelser.
Camarque ligger direkte syd for Arles, og selv om dette område officielt hører ind under departementet Bouches-du-Rhône, er det en helt anden verden man kommer ind i. Camarque adskiller sig fuldstændigt fra alle andre områder i Provence. Camarque er et af Europas største vådområder, som dækker et areal på ca. 140.000 ha. Dette sumpede område danner de perfekte betingelser for et af Frankrigs største fuglereservater. Camarque er en spændende verden med ægte cowboys, halvvilde heste, sorte tyre, flamingoer, store saltstepper og rismarker.
La Ciotat er smukt beliggende ved en bugt og bag klippefremspring. Ligesom Cassis har la Ciotat også et par calanques, men de er dog ikke så interessante som dem ved Cassis. Den gamle by med sine mange historiske monumenter vidner om en rig fortid. Det var her de berømte Lumière brødre, med deres opfindelse af kinematografen i 1899, skabte grundlaget for nutidens filmkameraer. I La Ciotat finder man ligeledes verdens allerførste biograf fra 1895.
Le Cannet er højt beliggende lige ovenover Cannes, hvorfor der herfra er en fantastisk panoramaudsigt udover Cannes bugten og øgruppen, Îles de Lérins. Le Cannet er især kendt for at være et kunstnerkvarter, og gadebilledet domineres af kunstværksteder og gallerier. Det er en utrolig hyggelig og malerisk gammel by med velrestaurerede huse, smalle, stejle gader med et utal af små, hyggelige restauranter og caféer.
Mandelieu-la-Napoule er en badeby beliggende mellem Cannes og Fréjus. Den byder på gode strande, en flot marina, masser af restauranter og caféer samt et utal af vandaktiviteter.
Manosque er en travl industriby, der huser Frankrigs nationale atomforskningscenter, Cadarache. Dette har bevirket, at mange videnskabsfolk og deres familier har slået sig ned i byen, hvilket har været med til at give byen et dynamisk og moderne præg. Heldigvis har dette ikke har ødelagt byens middelalderlige karakter. To porte fra 1100-tallet fører ind til den yderst interessante, gamle bydel, der er fodgængerområde. Den gamle bydel byder på snævre, overdækkede gader, små hyggelige pladser og gamle stenhuse samt en smuk gammel kirke med det sædvanlige provencalske smedjejernstårn i toppen. Det var bl.a. her i byen, at den store provencalske forfatter Jean Giono boede hele sit liv og skrev sine bøger om det møjsommelige liv i det høje Provence. I Centre Jean Giono berettes hans livshistorie.
Marseille er Frankrigs tredjestørste og ældste by og indtager i dag rollen som den vigtigste havneby. Til trods for hvad mange tror, er Marseille en yderst fascinerende by. Den gamle havn i Marseille, Vieux port, er en spændende seværdighed med masser af liv samt et utal af restauranter. Her kan man bl.a. indtage Marseille’s verdensberømte fiskesuppe, la Bouillabaisse, der serveres med al fisken i plus diverse skaldyr.
Fyrstedømmet Monaco (31.842 indb.) er en suveræn stat beliggende ud til Middelhavet og omkranset af det franske departement Alpes Maritimes. Med en udstrækning på 2 km² er Monaco verdens mindste land. Monaco har fået tilnavnet Middelhavets Manhatten. Det er tæt besat med skyskrabere og pragtvillaer. Monaco er et konstitutionelt monarki og fyrst Alberts familie, Grimaldierne, har regeret Monaco siden 1297. Monaco består af tre sammenvoksede byer: Den gamle bydel Monaco-Ville med fyrstepaladset på toppen af en klippe, Monte-Carlo med det meget berømte spillekasino og beboelseskvarteret la Condamine, som omfatter den store lystbådehavn.
Lubéron bjergene består af to bjergmassiver, Grand et Petit Lubéron, adskilt af en smal kløft Combe de Lourmarin. Hele området blev i 1977 udlagt til nationalpark. Området dækker 120.000 ha og strækker sig fra Cavaillon i vest til Manosque i øst og fra Gordes i nord til Pertuis i syd. Det er et fantastisk område med uspoleret natur, perfekt til vandre- eller cykelture.
Fantastisk middelalderbjerglandsby med smuk beliggenhed. Her finder man ligeledes et af de mest populære spisesteder i Frankrig, Moulin de Mougins.
Hovedbyen i departementet Alpes Maritimes, Frankrigs femtestørste by og den vigtigste by ved rivieraen. Berømt for sin smukke beliggenhed ved Baie des Anges og omgivet af bjerge. Nice byder først og fremmest på en meget interessant, gammel bydel, den smukke strandpromenade Promenade des Anglais, det moderne kunstmuseum samt Chagall og Matisse museer.
Byder først og fremmest på en kæmpemæssig basilika, hvor Maria Magdalene påstås at ligge begravet. Ifølge legenden led Maria sammen med sit hellige følge skibbrud og reddede sig i land på kysten ud for Camargue. Denne store basilika, opført mellem 1296 og 1532, regnes for at være et af de mest imponerende eksempler på gotisk arkitektur i Provence. Lidt syd for byen finder man den hule, hvor det påstås, at Maria Magdelene har tilbragt 30 år af sit liv, før hun døde i St-Maximin. Det kræver en god gåtur gennem tæt skov at nå frem til grotten. De gamle kvarterer i den middelalderlige bydel, som ligeledes er det jødiske kvarter, er meget hyggeligt at gå rundt i med sine gamle huse med facader fra det 13. århundrede samt de gamle fæstningsvolde fra det 14. århundrede.
Kunstnerbyen St-Paul-de-Vence er en af de smukkeste og mest pittoreske landsbyer i området. Her finder man bl.a. Auberge Colombe d’Or, en af Sydfrankrigs mest berømte restauranter.
Er næsten vokset helt sammen med nabobyen Fréjus. Har siden midten af 1800-tallet været et yndet feriested med fine sandstrande, marina og gode shoppingmuligheder. Det var her Napoleon gik i land, da han kom fra Egypten i 1799, og det samme gjorde de fransk-amerikanske styrker i 1944. En af de største seværdigheder i byen er en tempelridderkirke fra det 12. århundrede.
Denne by er en af de helt store perler i Bouches-du-Rhône. St-Rémy-de-Provence er især kendt, fordi den er utrolig rig på historiske og kulturelle minder. Her finder man bl.a. resterne fra den gallo-romanske by Comptoir de Glanum, grundlagt i det 3. århundrede f.kr, og senere brugt af romerne under Julius Cæsar. Der foretages stadig udgravninger på stedet. Les Antiques i udkanten af byen byder desuden på to enestående romerske bygningsværker, en triumfbue fra det 1. århundrede f.kr. samt et meget velbevaret mausoleum.
Oprindeligt et lille, ubetydeligt fiskerleje, indtil Brigitte Bardot, Françoise Sagan og andre berømtheder i 1950’erne opdagede stedet og i årene efter trak hele jetsettet med sig. Dette usædvanlige feriested tiltrækker i højsæsonen i august omkring 80.000 turister. Byen er på trods af det store cirkus om sommeren bestemt en oplevelse værd.
En yderst charmerende middelalderlandsby beliggende mellem Cannes og Nice kun 14 km fra kysten. Er især kendt for sin dyrkning af violer. Tourrettes-sur-Loup er bestemt et besøg værd.