Montecatini Terme er den perfekte feriedestination, hvis man ønsker at udforske den nordlige del af Toscana. Byen er centralt beliggende i forhold til områdets største attraktioner, og både Firenze, Lucca, Pistoia og Pisa ligger inden for en overkommelig køreafstand. Byen er delt i 2 – en nyere bydel som ligger nede i dalen, og en gammel bydel som ligger oppe i højderne.
Les mere om Montecatini-TermeMontecatini Terme har i flere århundreder været kendt for sine helbredende, mineralske varme kilder, og er i dag en af Italiens førende kurbyer. I byens store park, "Il Parco delle Terme", finder man ikke mindre end 9 skønne kurbade, hvoraf det mest imponerende, "Tettuccio", har eksisteret siden 1400-tallet.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte antallet af hoteller at vokse, og det samme gjorde behovet for at kombinere termisk badning med sjov, afslapning og sport. Et væld af trendy restauranter, teatre, natklubber samt et kasino åbnede, og mange berømtheder begyndte at besøge byen. I dag er Montecatini Terme en levende by med lokkende mærkevarebutikker samt et væld af restauranter og caféer. Kommer man ud af byen og op i højderne, kan man nyde det fantastiske toskanske landskab og nogle imponerende udsigter.
Byens største juvel er dog den gamle bydel Montecatini Alto, som ligger på toppen af bjerget, og som absolut skal besøges. Bare det at køre op til bydelen med verdens ældste kabebane, "funicular", er hele turen værd. Og når man først kommer op til toppen, overraskes man af den fantastiske udsigt over Montecatini Terme og hele Valdinievole-dalen. I Montecatini Alto kan man slentre rundt i de små charmerende gader og nyde en middag eller en forfriskende is på byens torv, eller gå videre op ad den korte stejle vej mod kirken Pietro san Chiesa og Montecatini Altos borgruin.
Ønsker man ikke at tage "funicularen" op til Montecatini Alto, kan man også spadsere ad den gamle brolagte æselsti, ”Via Crucis”, som byder på ikke mindre end 13 små bedesteder på vej op ad bjerget.